22254
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-22254,stockholm-core-2.3,select-theme-ver-9.11,ajax_fade,page_not_loaded,vertical_menu_enabled,menu-animation-underline,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.6.0,vc_responsive

MINI RATHLOU

VELKOMMEN TIL MINI RATHLOU

Mini Rathlou er et tilbud til kommende skolebørn, hvor vi på Rathlouskolen vil skabe en mere harmonisk overgang fra dagtilbud til skole. Dermed hjælper vi såvel det enkelte barn som hele gruppen med at lære skolens rytme og kultur bedre at kende.

Der skabes en større fortrolighed med skolens miljø og derved skabe en tryg overgang til skolegangen.

Med Mini Rathlou får vi på skolen mulighed for at øge vores kendskab til det enkelte barn, men også gruppen som helhed. Det vil understøtte vores klassedannelsesprojekt yderligere og derfor give os en bedre mulighed for at skabe 2 ligeværdige klasser, og dermed en social stærkt sammenhængende årgang, som skal følge hinanden i en del år frem i tiden.

PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNINGER

MODET TIL AT TURDE

Mod kræver tryghed og robusthed.

Det er vores mål, at alle børn skal være trygge i relationerne til de øvrige børn, og de voksne, de møder det første år på Rathlouskolen.

Børnene skal lære Rathlouskolens rytme at kende og møde elementer af Rathlouskolens hverdag og traditioner.

Børnene skal turde lave fejl og kunne komme videre.

EVNEN TIL AT KUNNE

Det er vores mål, at alle børn skal være selvhjulpne, når undervisningen starter til august. Børnene skal selv kunne klare toiletbesøg, påklædning, håndtere egne ting såsom at bære sin egen taske, lægge mad pakken på plads i køleskabet, hænge tøjet på plads i garderoben osv.

FAGLIGHED OG KREATIVITET

Børnene vil primært møde læring gennem leg i denne fase. Arbejdet med de sociale færdigheder sker gennem fælles leg og samtaler.

Kreativitet og nysgerrighed skal fremmes. Fin- og grovmotorik skal udvikles og automatiseres.

Børnene skal opleve Mini Rathlou som en glidende overgang til undervisningen. De vil derfor møde elementer af skolens hverdag.

INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Vi har fokus på hvert enkelt barn – men aldrig på fællesskabets bekostning.

I Mini Rathlo” vil vi have fokus på at træne de sociale kompetencer og færdigheder, som er nødvendige for at kunne være en del af et forpligtende fællesskab. Børnene skal lytte til hinanden, hjælpe hinanden, søge voksenhjælp, kunne indgå i løsning af konflikter, som man selv er en del af og lære at drage omsorg for hinanden.

ÅBNINGSTIDER

Åbningstider:
Mini Rathlou har åbent hver dag fra 6.30 til 17.00 (fredag 16.30).

Hvis jeres barn møder tidligt, er der mulighed for at få en portion havregryn/havrefras fra kl. 6.30 til kl. 7.3O.

Mini Rathlou bor i Bakkehuset, men vi bruger også nærområdet og andre relevante lokaler på skolen, så børnene lærer skolen at kende.

HVERDAGEN

Morgensamling kl. 8.10, hvor blandt andet dagens program gennemgås.
SFO sammen med bh.klasserne i Bakkehuset fra kl. 11.40. (onsdag kl. 14.30)

  • Mandag: Motorikdag
  • Tirsdag: Legedag/”Skoledag”
  • Onsdag: Turdag
  • Torsdag: Kreativ dag
  • Fredag: Legedag/”Skoledag”

Hver onsdag tager vi på tur. Det kan være både korte og lidt længere ture. Alle børnene får udleveret en turrygsæk, når de starter i Mini Rathlou (skal returneres den sidste dag i Mini Rathlou).

PERSONALE

Pædagogerne som er de primære voksne i Mini Rathlou vil efterfølgende være klassepædagoger for børnene de næste 3 år.

Børnehaveklasselederne som står for undervisningen fra august, er med et par timer hver uge, så børn og voksne kan lære hinanden at kende.

Se oversigten over skolens personale her.

KOMMUNIKATION MED SKOLEN

Mundtlig kommunikation foregår personligt ved aflevering og afhentning.

Til skriftlig kommunikation bruger vi Forældreintra. I løbet af marts måned vil alle forældre blive oprettet i systemet og samtidig få tilsendt brugernavne og login.

MUSIK

Vi skal lave forskellige sanglege og skal lære nogle af de sange, som de store børn synger til morgensamling i aulaen, så børnene kan synge med fra starten af.

BIBLIOTEK

Vi besøger skolens bibliotek, hvor bibliotekaren fortæller historier.

MADPAKKER

Børnene skal have madpakker med til hele dagen. Vores erfaring siger os, at børnene har brug for spise en gang om formiddagen, frokost og eftermiddagsmad.

Eksempel på madpakke: Formiddag: En klapsammen og et stykke frugt. Frokost: En fiberrig madpakke. Eftermiddag: Groft brød/bolle og frugt/grønt.

SKOLEMÆLK

Børnene kan få mælk hver dag. Mælken bestilles for et halvt år ad gangen og leveres fra Mejeriernes Skolemælksordning. Se de mange muligheder og tilmeld på www.skolemaelk.com