24051
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-24051,stockholm-core-2.3,select-theme-ver-9.11,ajax_fade,page_not_loaded,vertical_menu_enabled,menu-animation-underline,,qode_menu_,wpb-js-composer js-comp-ver-6.6.0,vc_responsive

VÆRDIGRUNDLAG

Rathlouskolen – en styrke i dit barns hverdag

RATHLOUSKOLENS VÆRDIGRUNDLAG

Rathlouskolen har som overordnet mål at udvikle hele og robuste mennesker, så hvert enkelt barn får de bedste muligheder for at skabe sig et selvstændigt og godt liv. Vi ønsker i valg af form og indhold at skabe de bedste betingelser for trivsel, læring og dannelse.

 

Skolen skal forberede eleverne til at vende sig ud mod verden – og til at leve i et samfund med frihed og demokrati.

 

I fællesskabet opøves erkendelse af og respekt for hinandens forskellige værdier og vilkår, således at eleverne er i stand til at tage stilling og handle derefter. Derved bliver eleverne parate til at møde fremtidens udfordringer.

 

Vi har som mål, at skolens samarbejde foregår så åbent som muligt – der er sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Udgangspunktet for en troværdig skole er dialog og gensidig respekt mellem alle parter.

 

Personalet på Rathlouskolen stræber efter at være tydelige, nærværende voksne og rollemodeller for børnene. Vi griber fat i såvel faglige som sociale udfordringer, tager dem alvorligt og følger dem til dørs.

 

På Rathlouskolen forventes gensidig respekt, åbenhed, loyalitet og engagement, for at alle tillidsfuldt kan yde deres bedste. Vi tror på, at respekt er hele grundlaget for, at det gode forhold mellem mennesker kan opretholdes.

 

Rathlouskolens formål er at drive en moderne og tidssvarende fri grundskole, der hviler på solide traditioner.

 

Vi ønsker at være et stærkt og attraktivt tilvalg – for både elever, forældre og personale.

 

Rathlouskolen – dit værested og lærested.

Fodbold i gården

RATHLOUSKOLENS MÅLSÆTNINGER

FÆLLESSKAB
Vi er stærkere sammen end alene. På Rathlouskolen går fællesskab og faglighed hånd i hånd. Vi tror på, at alle udvikler sig bedst i et stærkt og forpligtende fællesskab. Ingen på Rathlouskolen skal forsvinde i fællesskabet, men fællesskabet skal heller ikke forsvinde i hensynet til den enkelte.

 

På Rathlouskolen arbejder vi målrettet med trivsel og tryghed. Vi vil sammen håndtere de udfordringer, skolelivet byder på og derigennem udvikle robuste børn, der kender egne og respekterer andres grænser.

 

Forældrene er vigtige medspillere, når klassen, årgangen og skolen som helhed skal opbygge gode relationer.
Det er vi voksne, der skal være de gode rollemodeller.

 

Alle kan ikke være bedste venner – men på Rathlouskolen er alle gode skolevenner

FAGLIGHED
Med udgangspunkt i den enkeltes potentiale og ressourcer forventer vi, at alle er åbne over for faglige udfordringer og søger at tilegne sig ny viden gennem nysgerrighed og engagement.

 

Trivsel og tryghed er udgangspunktet for al læring. Vi vil derfor skabe en skole, hvor alle motiveres af tydelige og positive forventninger med mulighed for medbestemmelse i et forpligtende og trygt fællesskab.

 

Vi arbejder med at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Det vil sige, at vi som professionelle omkring eleverne har fokus på at skabe rammer og indhold, der udfordrer og udvikler den enkelte. Vi støtter barnets faglige udvikling og tager udgangspunkt i den enkeltes potentiale og kompetencer.

 

Vi tror på, at eleverne gennem oplevelsen af mestring tør udnytte og udforske deres potentiale.
Hos os er det vigtigt, at vi er aktive, tør tage ansvar, yde vores bedste og søge læring i samarbejde med andre.

 

Vi prioriterer lav klassekvotient for at skabe et godt miljø for både læring og social udvikling.

 

Skolelivet er forberedelse til livet i fremtiden

KREATIVITET
Kreativitet, leg og fordybelse er en del af dannelsen af det hele menneske, og vi ønsker fokus på, at børn lærer på forskellige måder. Vi tillægger kreativitet værdi, både i skole- og fritidsdelen.

 

Vi vil være kreative i det faglige – faglige i det kreative.
Vi er bevidste om, at vi lærer og erkender med både hoved og hænder.

 

Kreativitet er også måden, vi er sammen på. Vi bruger vores fantasi, udfolder nye sider, skaber os selv på ny – og får mod til at gå nye veje.

 

Når vi laver musical, teaterforestillinger og samarbejder med lokalsamfundet, kombinerer vi det faglige med det kreative.

 

Kreativitet er også rummelighed. Det er vigtigt at kunne stå ved sig selv og sine ideer. Vi er åbne overfor nye tanker og spontanitet og er opmærksomme på, at undervisningen skal udvikle elevernes selvstændighed gennem kreative processer og give plads til det skøre, det skæve og det sjove.

 

Vi vil prioritere inspirerende læringsmiljøer, bevægelse, friluftsaktiviteter, alternative dage og forskellige kulturelle aktiviteter, der understøtter vores mål med at være kreative i det faglige og faglig i det kreative.

 

Modet til at turde – evnen til at kunne

SUNDHEDSPOLITIK

MÅLSÆTNING:
At vi i vores dagligdag på skolen arbejder ud fra en positiv og anerkendende tilgang til at integrere og understøtte mulighederne for, at eleverne motiveres til en sund livsstil – det vil sige sunde kost- og motionsvaner samt forebyggelse af rygning og alkoholforbrug.

LEG OG BEVÆGELSE:

  • Vi ønsker at børn udfordres til et liv med masser af bevægelse.
  • Vi skal udvikle et godt og attraktivt udemiljø, som indbyder til motion og bevægelse. Et miljø, hvor alle børn kan få brugt hele kroppen, hver dag.
  • Vi vil fremme bevægelse gennem leg samt planlagte aktiviteter, og vi lærer børnene om fysisk aktivitet.
  • Vi ønsker at samarbejde med forældrene, så sundhed og bevægelse er en fælles opgave, som løses i fællesskab mellem skole og hjem.
  • På skolen tænkes både i motion for sundhedens skyld og i bevægelse for læringens skyld.
  • Vi opfordrer til at flest mulige elever går eller cykler til/fra skole. Vi opfordrer forældrene til at motivere og lære deres barn/børn at gå eller cykle sikkert til/fra skole.
  • SFO udarbejder i samarbejde med foreninger i Odder, forskellige idrætstilbud eller lignende for børn i SFO’en.

RYGNING OG ALKOHOL:

  • Rathlouskolen er røgfri.
  • Der er fokus på forebyggelse og oplysning om rygning i undervisningen.
  • Eleverne må ikke indtage alkohol på skolens arealer og i forbindelse med skoleaktiviteter.
  • Rathlouskolen (forældre og medarbejdere) arbejder for, at de unges alkoholdebut udskydes.
  • Der er fokus på forebyggelse samt oplysning om rygning og alkohol i undervisningen.

KOST OG SUNDHED:

  • Skolen og SFO skaber rammer, der inviterer til, at børnene får spist deres mad i ro og mag og oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om.
  • Skolen anbefaler, at der i klasserne er enighed om, at kosten til diverse arrangementer og lignende er således, at der er er flest ”hverdage” og at man begrænser slik og søde sager.
  • Der er fokus på forebyggelse og oplysning om kost.
  • Forældrene har ansvaret for, at deres barn/børn hver morgen møder udhvilede og mætte, således at barnet/børnene er klar til undervisning og læring.
  • Skolens kantineudbud skal have fokus på sund kost.

HOLDNINGER

MOBILTELEFONER:

Mobiltelefoner bør som udgangspunkt være slukkede i arbejdstiden. Dette gælder såvel for elever, vikarer, praktikanter som medarbejdere. Arbejdstiden er den tid, hvor man har sin opmærksomhed optaget af arbejdet
  • for lærere og pædagoger eksempelvis undervisning og vagter
  • for eleverne (fra bh. kl. til 6. klasse) i undervisning, frikvarterer og evt. fritidsordning
  • for eleverne i enhed 3 i undervisning (7. – 10. klasse)
Der gives undtagelser – efter accept fra lærer.

SOCIALE MEDIER:

Rathlouskolens medarbejdere bruger ikke de sociale medier i forbindelse med skole/hjem samarbejdet og ej heller i forhold til skolens elever.

Vi har besluttet, at skolens officielle platform det vil sige forældreintra (It´s learning) bruges i forbindelse med al kommunikation mellem skole og hjem. Det gælder også kontaktbogen, som findes i digital form på forældreintra.

Kommunikation mellem lærer og elev foregår på elevintra.

Billeder og videoer må kun opbevares på skolens platform samt Skoletube, og her skal der altid tages udagngspunkt i den enkelte elevs samtykkeerklæring.

Rathlouskolen har sin egen facebook-side, som kan besøges her: Rathlouskolen Facebook

BYOD – “Bring your own device”:

Vi forventer, at elever fra 4. årgang og opefter medbringer deres egen pc/bærbare/tablet. Den beslutning er begrundet i en tydelig anbefaling fra skolens lærere og ledelse. Det er vores klare overbevisning, at det er et stort plus, at eleverne bruger de samme redskaber i skolen og i hjemmet, og at de får et større ejerskab til deres egne materialer og værktøjer.

En anden del af strategien er desuden, at vores lærere får stillet et personligt IT arbejdsredskab (chromebook) til rådighed, og at vi sætter øget fokus på personalets efter/videreuddannelse på området.

Skolen vil løbende sørge for en udvidelse og forbedring af vores allerede nu gode IT-infrastruktur. De PC’ er, vi har på skolen nu, stilles primært til rådighed for vores 0. – 3. klasser.

Gode råd vedr. køb af ny computer