Skoleboden “Rath’ go’ mad”
På Rathlouskolen har vi en skolebod, der er drevet af vores elevråd.
Skoleboden holder åbent i 10-pausen tre dage om ugen og man køber maden med et klippekort.
I madboden sælges der sandwich, små yoghurt, juice, smoothie og forskelligt brød som fx foccacia, pølsehorn, gulerodsboller og rugbrødsboller. Om fredagen sælges der også chokoladeboller.
Madboden åbnede den 12. april 2024 og elevrådet drøfter løbende udvalg og menu.
Katinka fra 7C fortæller om at stå i madboden:
Jeg har valgt at stå i madboden, fordi jeg synes det er fedt at gøre en indsats for, at Rathlou kan have en madbod, jeg synes ideen er MEGA god. Jeg synes også det er hyggeligt at have en smule at gøre med indskolingen og mellemtrinnet, nu hvor udskolingen ikke er med til morgensang.
Når jeg er i madboden, skal jeg sørge for at bordene er rene, jeg skal sætte juice, myslibarer og mad frem, inden boden åbner. Imens boden åbner, er der to tjanser, den ene skal krydse klippekortet af og den anden skal give kunden det den har købt, jeg er typisk den der krydser klippekort af.
Det bedste jeg synes ved at stå i madboden er, at det er dejligt at bidrage til skolen og det er fedt at være en del af et andet fællesskab end klassen. Og så får man selvfølgelig også en lille ting.